Nu åbner ny turistattraktion: Formidlingscenteret for Koelbjergmanden og istiden🌞
Formidlingscenteret for Koelbjergmanden og istiden tager dig med på en rejse 10.500 år tilbage i tiden, hvor Koelbjergmanden levede.
Koelbjergmanden har dermed titlen som Nordens ældste skeletfund.
Foruden det historiske fund af Koelbjergmandens kranie og knogler, kan du også blive klogere på istiden, der har formet det unikke landskab omkring Vissenbjerg.
Formidlingscentret er både for turister. lokale, skoler og institutioner, og det har fået støtte fra en række fondsmidler og masser af frivillig arbejdskraft.
👉  Centeret  slog for første gang dørene op d. 27. maj, da Vissenbjerg Lokalråd inviterede til indvielse.
Indgang til museet er inkluderet i en billet til Terrariet.
Hvis man kun ønsker at besøge museet koster en billet 20 kr. for en voksen og 10 kr. for et barn.
Museet har samme åbningstider, som Terrariet. Billetsalget til museet lukker dog 15 min. før. 
Billetter kan købes på Mobilepay eller i Terrariets billetsalg.