Gymnasie

Oplev krybdyrenes og paddernes verden med Terrariets skoletjeneste.

Terrariets tilbyder engageret undervisning i form af vores gymnasieforløb. Få en generel introduktion til krybdyr og oplev deres spændende og mangfoldige verden gennem vores fremvisning, hvor I komme helt tæt på 3 udvalgte dyr eller gennem vores rundvisning, hvor I kommer med formidleren hele Terrariets udstilling rundt. Vi tilbyder også mere specialiserede emneforløb med fokus på f.eks. fødenet, fysiologi og evolution.

Fremvisning – en introduktion til krybdyr

Gennem levende, spændende og lærerig formidling bliver eleverne lukket ind i krybdyrenes eller paddernes fascinerende verden..

Beskrivelse: Formidleren tager 3 dyr med, som eleverne får lov til at komme helt tæt på og røre, hvis de altså tør!!! Der vil blive snakket om krybdyrenes udvikling, deres adfærd, sanser og fysiologi. Tag f.eks. skildpaddens skjold – hvad er det lavet af og hvorfor er det så vigtigt? Hvorfor har øglen skæl og hvad bruger slangen sin tunge til? Sammen finder vi svarene på disse spørgsmål og mange flere. Fremvisningen er den perfekte løsning hvis der ønskes levende formidling kombineret med tid på egen hånd i Terrariets udstilling.

Læs mere her

 

  • Eleverne får udfordret deres opfattelse af krybdyr og finder ud af at krybdyr hverken er onde, ulækre eller slimede, men derimod tilhører en forunderlig verden af forskellige farver, former og adfærd.
  • Eleverne lære hvad et krybdyr er, hvilke grupper deres findes og hvad nogle af deres fællestræk og forskelligheder er – både fysiologisk og adfærdsmæssigt.
  • De vil lære om specifikke arter, få et indblik i deres udvikling gennem tiden, samt høre fortællinger om de største, tungeste og giftigste.

 

Niveau: Generel introduktion. Tilpasses efter niveau.

Varighed: 45 minutter

Maks. deltagerantal: 25 personer

Pris: 350 kr + entré (30 kr. pr. person). Betaling for min. 10 personer ved entré.

Min. pris er 650 kr. Er I mere end 20 personer, anbefaler vi, at I tilkøber en ekstra formidler. Èn ekstra formidler koster 250 kr.

Tillæg på 500 kr., hvis arrangementet er uden for normal åbningstid.

Inspiration til forberedelse eller videre læsning:

Fællesmål:

 

Rundvisning på Terrariet

Mød de giftigste, de farverigste og de hurtigste beboere på Terrariet, når I sammen med formidleren går rundt i hele udstillingen…

Beskrivelse: Sammen med Jeres formidler tager I på opdagelse i Terrariet. Se hvad der gemmer sig i regnskoven trækroner og i ørkenens varme sand. Kom med formidleren ind i giftlaboratoriet og mød de giftige slanger… hvis I altså tør? Mød slangernes giganter og øglernes konge komodovaranen. Under rundvisningen vil I opleve fodringer, samt komme helt tæt på og måske røre nogle udvalgte dyr i Terrariet. Rundvisningen vil være fyldt med gode historier og spændende information om alverdens krybdyr og padder.

Læs mere her

 

  • Eleverne kommer med formidleren rundt i hele udstilling for at høre fortællinger om de mange fantastiske arter man finder inden for padder og krybdyr.
  • Eleverne får udfordret deres opfattelse af krybdyr og finder ud af at krybdyr hverken er onde, ulækre eller slimede, men derimod tilhører en forunderlig verden af forskellige farver, former og adfærd.
  • Eleverne lære hvad et krybdyr er, hvilke grupper deres findes og hvad nogle af deres fællestræk og forskelligheder er – både fysiologisk og adfærdsmæssigt. De vil lære om specifikke arter og få et indblik i deres udvikling gennem tiden.
  • Eleverne vil få en bred og generel introduktion til padder og krybdyr. De vil lære om deres forskellige fysiologiske træk, adfærd og tilpasninger til bedre at overleve.
Niveau: Generelt forløb. Tilpasses efter niveau.
Varighed: 90 minutter
Deltagerantal: Maks. 25 pers.
Pris: 500 kr + entré (30 kr. pr. person). Betaling for min. 10 pers. ved entré.
Min. pris er 800 kr. Er I mere end 20 personer, anbefaler vi, at I tilkøber en ekstra formidler. Èn ekstra formidler koste 400 kr.
Tillæg på 500 kr., hvis arrangementet er uden for normal åbningstid.

Inspiration til forberedelse eller videre læsning:

Forskning i modgifte og medicin: https://terrariet.dk/anti-venom-venture/
Terrariets dyrehold: https://terrariet.dk/dyr/
Fællesmål:

 

Jagt, flugt og forsvar

Mød Terrariets top-rovdyr i form af anakondaen, den sorte mamba og ikke mindst komodovaranen. 

Beskrivelse:  Alle dyr indgår de i én stor global sammenhæng i form af fødekæderne – selv os mennesker. Dyr tilpasser sig efter både hvad de jager og hvem der jager dem. I vil møde både dyr i toppen og bunden af fødekæde. Hvordan forsvarer skildpadden sig mod rovdyr eller hvordan fanger anakondaen bedst sin mad. I vil høre om de mange forskellige strategier, hvormed dyr har tilpasset sig deres rolle i for eksempel toppen, bunden eller midten af fødekæden. I vil komme helt tæt på udvalgte dyr, som alle har deres egne overlevelsesstrategier.

Læs mere her
  • Eleverne vil lære hvordan dyr fra forskellige niveauer i fødekæden interagerer med hinanden og hvordan disse interaktioner har formet deres egenskaber og udseende.
  • Her vil de stifte bekendskab med fordele og ulemper ved at brug af forskellige modeller for afbildning af disse sammenhænge og interaktioner. De vil se på hvordan fødekæder er mere overskuelige, men mindre nøjagtige end fødenet.
  • Eleverne vil stifte bekendtskab med flere forskellige overlevelsesstrategier der ses alle steder i dyreriget, men med konkrete eksempler med dyr fundet i Terrariet.

Niveau: Tilpasses efter elevernes klassetrin.

Varighed: 90 minutter

Maks. Antal deltagere: 25 personer

Pris: 500 kr. + entré (30 kr. pr. person). Betaling for min. 10 pers. ved entré.

Min. pris er 800 kr. Er I mere end 20 personer, anbefaler vi, at I tilkøber en ekstra formidler. Èn ekstra formidler koster 400 kr.

Tillæg på 500 kr., hvis arrangementet skal holdes uden for normal åbningstid.

Inspiration til videre læsning: Hvorfor er nogle slanger giftige: https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvorfor-er-nogle-dyr-giftige Terrariets dyrehold: www.terrariet.dk/dyr

Teknologi fra naturen

Hør om hvordan naturen gennem tiden har givet inspiration til et utal af teknologiske opfindelser. 

Beskrivelse:  Lær om bionik – en kombination af biologi og teknologi, hvor naturen har givet os mennesker ideen til forskellig teknologi. Kom med formidleren rundt i udstillingen og mød de fantastiske bevægelsesformer, som giver inspiration til nutidens robotteknologi. Hør hvordan vi forsker i slangegift for at udvikle ny og forbedret medicin. Mød gekkoen med dens seje tæer og fugleedderkoppen med den ultrastærke spind, mens formidleren fortæller om nogle af de opfindelser og ideer, som verdens natur har givet inspiration til.

Læs mere her
  • Eleverne vil lære om bionik dvs. naturens mange tilpasninger og udviklinger, som har givet inspiration til menneskelig teknologi. Her bruges konkrete eksempler som inspiration, men elevernes egen viden og egne ideer til bionik kommer også i spild.
  • Eleverne vil stifte bekendtskab med flere forskellige overlevelsesstrategier der ses alle steder i dyreriget udfra eksempler med dyr fundet i Terrariet.
  • Eleverne vil blive udfordret på deres opfattelse af krybdyr og padder. De vil se at den gruppe af dyre ikke nødvendigvis er ondsindet, slimede eller ulækre, men derimod også har en plads i naturen, hvor de udfolder sig med en masse fantastiske egenskaber, som vi mennesker kan drage inspiration fra.

Niveau:  Forløbet tilpasses efter niveau.

Varighed: 90 minutter

Maks. Antal deltagere: 25 personer

Pris: 500 kr. + entré (30 kr. pr. person). Betaling for min. 10 personer ved entré.

Min. pris er 800 kr. Er I mere end 20 personer, anbefaler vi, at I tilkøber en ekstra formidler. Èn ekstra formidler koster 400 kr.

Tillæg på 500 kr., hvis arrangement skal foregå uden for normal åbningstid.

Inspiration til videre læsning:

Gekkoens klatreevne: https://terrariet.dk/naturens-nanoteknologi/

Anti venom venture: https://terrariet.dk/anti-venom-venture/

Bionik filmserie: http://alphafilm.dk/produktion/bionik/

Slangedissektion

Kom og vær med til slangedissektion! Har en slange lunger og hjerte?Hvad gør egentlig en slange til en slange – både udvendigt, men også indvendigt. Det bliver vildt og blodigt.

Beskrivelse:  Lær om slangers kropsopbygning og find ud af om den er bygget af de samme byggesten som os. Sammen med jeres formidler vil I dissekere slanger og finde ud af svaret. Find alle de vigtige organer og se hvordan et slangeskelet er bygget op. Hør formidleren fortælle om de forskelle og ligheder, der er mellem flere typer af slanger, mellem forskellige slags krybdyr, samt de fysiologiske forskelle som findes mellem os og krybdyr generelt. Det bliver vildt og blodigt.

Læs mere her
  • Eleverne vil få skubbet deres grænser ved dissekering af en slange i små hold på maks. 6 personer, hvor de selv får lov til at gå på opdagelse i slangens indre opbygning.
  • Eleverne vil lære om slangens yder opbygning og indre opbygning. Vi vil se nærmere på de indre organer, hvor de sidder i slangen og deres funktion.
  • Eleverne vil lære om krybdyrs fysiologi med et konkret eksempel i slangen. Her vil de både lære om de forskelle og ligheder som findes inden for forskellige familier af slanger, samt de forskelle og ligheder der findes inden for forskellige ordner af krybdyr.
  • Eleverne vil stifte bekendtskab med fysiologiske forskelle og ligheder mellem krybdyr og mennesker.

Niveau: Forløbet tilpasses efter niveau         

Varighed: 60 – 90 minutter          

Maks. antal deltagere: 25 personer          

Pris:  800 kr. + entré (30 kr. pr. person). Betaling for entré for min. 10 personer.

Min. pris er 1100 kr. Er I mere end 20 personer, anbefaler vi, at I tilkøber en ekstra formidler. Èn ekstra formidler koster 700 kr.

Tillæg på 500 kr., hvis arrangement skal foregå uden for normal åbningstid.

Inspiration til videre læsning:

Slangens anatomi

 

Evolution

Hvordan har dyrene udviklede de fantastiske egenskaber, udseender og træk, som de har i dag. Kom med rundt i Terrariet og hør om evolutionens mange værktøjer…

Beskrivelse: Tag med jeres formidler rundt i Terrariet og hør om evolution. Hvad er livets træ og hvorfor kan man argumentere for at en fugl også er et krybdyr? Hvordan har nogle slanger f.eks. udviklet gift, mens andre ikke har? Sammen snakker vi om evolutionens mange værktøjer med brug af konkrete eksempler fra dyr, som vi møder rundt i Terrariet. Lær hvad alle de svære ord betyder f.eks. mutation, genetisk drift og ikke mindst naturlig selektion.

Læs mere her
  • Elever vil lærer om evolutionen og de værktøjer, som gør det muligt. Heriblandt naturlig selektion, mutationer, genetisk drift og migrationer.
  • Eleverne vil lære om livets træ med fokus på grupperne/grenene krybdyrs og padders oprindelse og slægtskab. Her vil der også kort blive snakket om konvergent evolution.
  • Eleverne stifter bekendskab med konkrete eksempler på evolutionære udviklinger, som f.eks. giftslangers gifte, skildpadders skjolde og gekkoers fødder.
  • Eleverne får udfordret deres opfattelse af krybdyr og finder ud af at krybdyr hverken er onde, ulækre eller slimede, men derimod tilhører en forunderlig verden af forskellige farver, former og adfærd.
  • Eleverne lære hvad et krybdyr er, hvilke grupper deres findes og hvad nogle af deres fællestræk og forskelligheder er – både fysiologisk og adfærdsmæssigt. De vil lære om specifikke arter og få et indblik i deres udvikling gennem tiden.

Niveau:Tilpasses efter niveau.

Varighed: 60-90 minutter

Deltagerantal: Maks. 25 pers.

Pris: 500 kr + entré (30 kr. pr. person). Betaling for min. 10 pers. ved entré.

Min. pris er 800 kr. Er I mere end 20 personer, anbefaler vi, at I tilkøber en ekstra formidler. Èn ekstra formidler koster 400 kr.

Tillæg på 500 kr., hvis arrangementet er uden for normal åbningstid.

Inspiration til forberedelse eller videre læsning:

Hvorfor er nogle dyr giftige: https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvorfor-er-nogle-dyr-giftige