Sammen med Assens Kommune og Biologi på Syddansk Universitet, samt en fantastisk engageret 1. klasse fra Ebberup Skole, satte Terrariet  d. 29. september 100 små baby-strandtudser ud ved Helnæs Made på Sydfyn!
Baby-tudserne kommer fra et kuld, som blev opformeret i foråret i Terrariets avlscenter. De er første skud på stammen i en forhåbentlig lang række af genudsætninger til Assens Kommunes natur.
Strandtudsen er kategoriseret som truet på den Danske Rødliste, hvilket betyder, at der er en meget høj risiko for, at den vil uddø i den vilde natur.
Arter der henføres til kategorien truet har typisk meget små populationer eller lider under meget stor tilbagegang, hvor begge ting kan sige sig gældende for strandtudsen i Danmark.
Heldigvis bliver der taget masser af gode initiativer rundt omkring i hele landet for hjælpe naturen i vores egen baghave lidt på vej. Pludselig vil det være for sent, så det er lige netop nu, der skal gøres noget og det kan vi godt, hvis vi arbejder sammen💪
Sammen redder vi verden en strandtudse-baby ad gangen 😁