Verdens længste
Netpytonen er verdens længste slangeart. Nogle kilder siger, at der har været observeret dyr på helt op til 10 meter. Den er nataktiv og jager med bagholdsangreb. Den bider sig fast og ruller kroppen om byttedyret, som herefter bliver kvalt. En velvoksen netpyton på 6 meter kan levere et pres på op mod 5,5 ton/m^2, hvilket svarer lidt til at have en skolebus stående på brystkassen. Der findes dokumenterede tilfælde, hvor netpyton har taget bjørne og endda mennesker. Grunden til at kvælerslanger generelt er i stand til at sluge byttedyr, langt større end de umiddelbart ser ud til at kunne sluge, er fordi deres kranie kan deles i 3 dele vha. strækbare ligamenter ved hagen og mellem over- og underkæbe.
