Den længste giftslange

Kongekobra

Slangernes konge

Føler en kongekobra sig truet, kan den nedstirre en voksen mand direkte i øjenhøjde. Den kan rejse 1/3 af sin krop op, som kan blive op til 6 meter lang. Det gør den til den længste giftslange i verden. Dens gift er ikke den kraftigste blandt giftslangerne, men den kan til gengæld i et enkelt bid levere nervegift nok til at slå hele 20 mennesker ihjel.

Kongekobraen er den eneste slangeart, der bygger en rede. Heri lægges der cirka 50 æg, hvorefter slangen lægger sig oven på reden og beskytter æggene.

Slangen er kannibal, da den hovedsageligt lever af at spise andre slanger. Dens latinske navn Ophiophagusbetyder faktisk også ”slange-spiser”. Den kan dog også leve af øgler. I zoologiske haver lykkes det nogle gange at snyde kongekobraer til at spise rotter ved at sy slangeham på rotterne eller smøre rotterne med slangedufte.

Antallet af kongekobraer i naturen er i tilbagegang, derfor er den vurderet til at være sårbar (VU) på IUCN’s rødliste.

Dyrets sponsor

Se kongekobraen i sit nye anlæg