Giftig huleboer

Gilaøgle

Giftig huleboer

 Vidste du, at i stedet for at flygte, er mange krybdyr udholdende i forbindelse med en potentiel fjende? En af dem er gilaøglen (The Gila Monster). Da den ikke er super hurtig, skal den kunne forsvare sig og fortælle sine fjender, på god afstand, at den ikke er til at spøge med. Med dens indviklede mønster af orange og sorte markeringer viser gilaøglen, at den er rigtig giftig. Giftleveringssystemet halter dog lidt efter, da det modsat for eksempel de fleste giftslanger ikke bliver sprøjtet ind, men derimod skal tygges ind.

Gila øglen er ekstra godt beskyttet af sine tykke nubrede skæl, som fjender og andre lystne gilaøgler ikke lige kan bide igennem. Derudover gemmer den sig også 95% af tiden under jorden. Giften løber i kanaler på ydersiden af tænderne i underkæben og gilaøglen tygger som sagt giften ind i sit byttedyr. Selvom biddet er ekstremt smertefuldt, er der ikke bekræftet nogle dødsfald hos mennesker efter et bid. Gilaøglen er i dag en truet art på grund af ødelæggelse af habitat og tidligere jagt. Et komponent fra dens gift/spyt bruges i dag som komponent i sukkersygemedicin. Hormonet virker mættende og hjælper kroppen med at styre blodsukkeret, da det efterligner et hormon i menneskekroppen, som danner insulin.

Dyrets sponsor

Se video om dyret