KOELBJERGMANDEN

Hans føde har været de dyr, der var omkring ham, og de ting han kunne samle i naturen f.eks. hasselnødder og bær.

For pelsens skyld har han jaget ulve, ræve, bævere og oddere. Han har også skudt bjørne, urokser, kronhjort, rådyr, elge og vildsvin, og han har fanget fugle som vadefugle og ænder, og fisket gedder og aborrer i søen. Man antager – idet man mangler knogler fra den tid, man kan undersøge – at han også for fjerenes skyld har skudt glenter og hav- og fiskeørne.

Han har udnyttet naturens muligheder – her også knogler fra dyrene – til redskaber. Han har lavet økser og knive af flintesten, og af hjortetak har han lavet økser og mejsler.

Knogler er blevet brugt til fiskekroge og fiskespyd, og af træ har han lavet buer og pile.

Han var god til at benytte dét, der lige var ved hånden.

Mosen var dengang en lille sø, og der er ingen tegn på, hvordan han døde. Måske har han været ude at bade og er druknet i søen. Måske er han faldet gennem isen om vinteren, eller måske er han blevet myrdet eller ofret.

En anden mulighed er, at mosen kan have fungeret som en begravelsesplads. Vandbegravelser kendes fra stenalderen.

Men man ved det altså ikke!

Når man har et kranie, kan man med vores moderne tids teknik genskabe det ansigt, som kraniet tilhører, så man kan se, hvordan kraniets ejer har set ud.

På Moesgaard Museum ved Aarhus skabte man en helkropsmodel af, hvordan man mente at KoelbjergKvinden så ud. Nu viser det sig jo, at skelettet er fra en mand, men med lidt Photoshop-behændighed kan vi give et bud på, hvordan han kan have set ud.

Selv med den moderne teknik kan det være svært at forestille sig, hvordan KoelbjergManden har set ud.

Men man kan også køre forbi mosen på Grøftebjergvej i Koelbjerg, lukke øjnene for en stund og prøve at leve sig ind i den tid, der var hans.

Vi ved ikke så meget om ham, men antropologiske studier af skelettet anslår, at han var 22-32 år gammel – og at han var ca. 160 cm høj.

Ved hjælp af kulstof 13 metoden har man fundet ud af hans føde og levested. Der er ikke fundet tegn på fødevarer fra havet, og man kan derfor fastslå, at han har boet inde i landet.

Findestedet ligger i dag i en lille privat skov på Grøftebjergvej i et idyllisk bakket terræn midt mellem landsbyen Andebølle og Vissenbjerg på Fyn.

Drej af ved afkørsel 54 på E20.

Kør mod Vissenbjerg.

Drej til højre ad 161 ved trafiklyset.

Drej til højre ad Grøftebjergvej – lige efter fodgængerbroen.

Følg Grøftebjergvej, når vejen drejer til højre ved Gammellundvej er der ca. 245 m til findestedet, der ligger på højre hånd.

Findestedet med den lille sø er inde i den private skov bagerst på billedet. Det bakkede område, der kan ses fra vejen – og det smukke område dér mellem Andebølle og Vissenbjerg – er i sig selv et besøg og en spadseretur værd. Og når man kender historien, sætter det tanker igang om de mennesker, der levede – og brugte området – for 10.000 år siden.

I Andebølle har vi lavet en multifunktionel samlings-, lege-, lærings-, informationsplads og stationær kunstudstilling om Maglemosekulturen. Et sted for børn og voksne, hvis mage ikke findes!

Du kan finde den på hjørnet af Andebøllevej/ Gadsbøllevej.

Formidlingscentret for KoelbjergManden og istiden befinder sig i en ny smuk bygning beliggende i Krohaven i Vissenbjerg lige overfor Terrariet, Kirkehelle 7. Inde i bygningen er en fast udstilling om KoelbjergManden og istiden.

Bygningen er tegnet af arkitekt Steen Kjær Jensen og falder med sit flade buede kobbertag smukt ind i terrænet en meter under det omgivende niveau.

Udstillingen viser Koelbjergmanden i fuld størrelse, som han så ud, da han døde, for 10.500 år ca. 25 år gammel.

To skærme viser film og fortællinger om fundet af skelettet i 1941 og om livet i stenalderen.

En montre viser de fundne skeletdele med kraniet.

Et minilandskab, kombineret med laserlys, fortæller historien fra istiden, hvor Vissenbjerg Bakker blev dannet, og videre til stenalderen hvor Koelbjergmanden levede, og til 1941 hvor skelettet blev fundet i mosen ved Koelbjerg.

En montre viser de genstande fra stenalderen der er fundet på Fyn.

Et uroksehorn og et kronhjortegevir fra stenalderen er blevet genskabt og fortæller sammen med plancher om faunaen og livet på Koelbjergmandens tid.

Med animationer og 3D modeller fortælles der om flere istidsfænomener, og dannelsen af Vissenbjerg Bakker.

I december 2016, mens vi alle troede, at KoelbjergManden var en kvinde, der blev kaldt KoelbjergKvinden, skrev Johan Rosenring fra Andebølle en sang, om hvordan KoelbjergKvinden kom af dage.

Da vi jo ikke ved, hvordan det skete der for 10.000 år siden, er der jo frit slag for en fantasifuld sangskriver.

I dag ved vi jo, at kraniet og skeletdelene er fra en mand, så Johan måtte ændre sangen til at handle om  KoelbjergManden.

Vi synes, at I skulle have lejlighed til at høre “Sangen om KoelbjergManden”. Den er indspillet i Tower Sound Studio i Andebølle.