EKSTREMT TRUET I NATUREN
Roti-slangehalsskildpadden (Chelodina mccordi) lever kun på øen Rote i Indonesien. Deres skjold måler mellem 18 til 24 cm fra hale til hoved, men med deres lange hals, som den kan strække omkring 2/3 af deres skjoldlængde kan de stikke hovedet meget langt frem. De tilhører også en speciel gruppe af skildpadder, som kaldes for sidevender, dette skyldes måden de trækker deres hoved og lange hals tilbage. Andre skildpadder trækker hovedet direkte tilbage og nærmest ind i kroppen, men pga. den lange hals trækker sidevender deres hoved og hals tilbage ved at placere den ned langs kroppen
Roti-slangehalsskildpadden er ekstremt truet, og kan være forsvundet fra naturen. Dette skyldes i stor grad at den har været en eftertragtet art for samler af eksotiske skildpadder, hvilket har resulteret i at næsten alle de vilde roti-slangehalsskildpadder er blevet taget fra naturen og solgt videre til samlere. Efter grundige undersøgelse lavet i 2009 fandt man ingen roti-slangehalsskildpadder i naturen, men inden man erklærer den for værende uddød i naturen, er der brug for flere grundige undersøgelser. Man håber at man på længere sigt vil kunne genoprette roti-slangehalsbestanden ved hjælp af avlsprogrammer, og udsætte de unge skildpadder i naturen.