Efterårsferie på Terrariet

Faraoens forbandelse

 

Masser af (u)hyggelige aktiviteter

I hele efterårsferien (12/10-20/10) foregår der masser af (u)hyggelige aktiviteter for hele familien på Terrariet.

  • Faraoens forbandelse har ramt Terrariet! Tyve har stjålet faraoens skat i ly af natten, men hvad de ikke ved, er at skatten er forbandet. Den som vover at stjæle faraoens skat vil lide en frygtelig død og bringe ødelæggelse til resten af landet. Terrariets arkæolog er nu på sagen – hjælp ham med at finde skatten og tyvene inden det er for sent!!! Se videoen i linket nederst til højre. Mysteriet om faraoens forsvundne skat, kan løses på Terrariet i efterårsferien (lørdag d. 12/10 – søndag d. 20/10). Vi har åbent fra kl. 10-16. Hæver du forbandelsen, kan du deltage i konkurrencen om en kæmpe plysslange!

 

  • Hver dag kan du høre dyrepasserne fortælle om nogle af Terrariets mest frygtindgydende beboere til vores “Se, hør og rør” i Ørkenen kl. 11 og 14.

 

  • På Facebook vil der hele efterårsferien (lørdag d. 12/10 – søndag d. 20/10) forløbe en udklædningskonkurrence med spændende præmier. For at deltage skal I tage et billede inde på Terrariet, hvor I viser jeres bedste udklædning. Link til konkurrencen tilføjes til højre på siden.

 

  • Hver dag i efterårsferien er børneværkstedet åben. Her kan du skrive dit navn med hieroglyffer, farvelægge dit yndlingsdyr, løse spændende opgaver eller lære at tegne dyr. Børneværkstedet kan findes i det gamle hus bagerst i haven.

 

  • Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag (d. 14/10 – d.17/10) er der ansigtsmaling i børneværkstedet fra kl 14:30-15:30.

 

  • Alle ugedage (man-fre) i efterårsferien (d. 14/10 – d. 18/10) kan du møde kryb og kravl hos biologen kl.10:30-10:50 i Ørkenen.

 

 

Hjælp arkæologen!

Se videoen