Filippinsk krokodille er verdens mest truet krokodilleart med under 200 individer tilbage i naturen. Nu bliver dens historie fortalt i Terrariet.

Ødelæggelse af habitat, dynamitfiskeri og andre menneskelige aktiviteter har gjort, at denne krokodilleart er meget tæt på at uddø i naturen. Der findes under 200 individer hvilket ikke er nok til at opretholde en stabil eller voksende population.Terrariets individer er naturligvis ikke taget fra naturen, men stammer fra opdræt i det europæiske bevarelsesarbejde (EEP) af netop denne art. Terrariets individ kommer fra Zürich Zoo. EEP står for Euopean Endagered Species Programme og er programmer, som styres af en sammenslutning af europæiske zoologiske have. EEP’er findes på en række truede dyrearter og altså også den krokodilleart som nu skal udstilles i Terrariet.

Det er super godt at Terrariet nu kan udstille denne ekstremt truet krokodilleart. Det vil udvide det formidlings- og bevarelsesarbejde med truede arter som Terrariet arbejder med yderligere. Vi er meget glade for, at Terrariet er blevet valgt som en af de zoologiske haver, der skal udstille denne art. Det viser, at Terrariet ses som en professional samarbejdspartner på disse typer projekter”, siger direktør Morten Jørgensen.

Der findes en velgørenhedsgruppe i Filippinerne der forsøger at opdrætte, udsætte og beskytte filippinsk krokodille. Terrariet håber at kunne finde en sponsor til krokodillerne i Terrariet. Indtægter fra en sponsor vil kunne gå til denne velgørenhedsgruppe, så de kan udvide deres arbejde i Filippinerne.

Læse mere om den her: http://terrariet.dk/project/cuba-krokodille/