En guidet tur

Oplev dyrene tæt på

En dråbe af pilegiftfrøens gift kan være dødeligt for op til 10 voksne mennesker. Geckoer bruger elektricitet i fødderne for at gå på glas og mange slangearter kan se med thermisk syn. Ja, hvert et dyr i Terrariet har sin helt egen specielle egenskab og historie. Under rundvisningen med dyrepasseren eller biologen får eleverne både en masse spændende viden og lov til at røre ved flere dyr. Eleverne udfordres under rundvisningen med spørgsmål og ønskes der et specielt emne eller tema under rundvisningen, kan dette også arrangeres. Som eksempler kan nævnes evolution, koldblodede vs. varmblodede dyr, overlevelsesteknikker osv. Rundvisninger anbefales fra 5. klassetrin og opefter men kan efter aftale sagtens arrangeres for lavere klassetrin. Er I mere end 25 elever anbefales det at bestille 2 rundvisere for et større udbytte for eleverne.

Information

Pris: 400 kroner + entré (30 kr./elev)    Antal: Maks. 25 elever pr. rundvisning

Varighed:  60-90 min.    Niveau: Børnehaver, skoler & gymnasier

BESTIL BESØG