Hold fødselsdag...

– og lad Terrariet sørge for underholdningen til børnefødselsdagen.

Her kommer deltagerne i fødselsdagen med dyrepasseren rundt i udstillingen for at fodre dyr. De får også en privat fremvisning, hvor deltagerne kommer helt tæt på 3 udvalgte dyr (Varighed: 45 min.). Deltagerne får også en quiz og vi sætter vores børneværksted op, hvor deltagerne kan lære at tegne dyr og farvelægge dem. I er velkommen til at medbringe egen forplejning og Terrariet stiller gerne et lokale med borde og stole gratis til rådighed*.

*I lokalet findes køleskab, mikrobølgeovn, kaffemaskine, elkedel. Engangsservice kan tilkøbes for 10 kr./person.

Information:

Pris: 1000 kr + entré pr. person. Grupperabat på entré på 10 % ved 15 deltagere eller derover.

Lokalet er gratis at låne i forbindelse med booking af ovenstående fødselsdagspakke. Ønskes ingen formidling/privat fremvisning kan lokalet lejes for 500 kr.

Antal: Maksimum 25 personer pr. formidler.

*Ved grupper på flere end 25 personer sættes en ekstra formidler på for 750 kr.

 

BESTIL BESØG